Dyr

Spidssnudet frø (Habitatdirektivet, bilag IV)
Arten findes i begge biogeografiske regioner. Arten findes i næsten hele Danmark, men er med undtagelse af kystegnene i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland gået stærkt tilbage de seneste år. Arten er altså ved at forsvinde fra de danske landbrugslandskaber. Når arten er medtaget som direkte målart skyldes det, at den, givet at den stadig findes i området, og hurtigt yngler mere, når der gennemføres pleje på truede fugtige lysåbne habitatnaturtyper.

 

Stor vandsalamander (Habitatdirektivet bilag II og IV)
Arten findes i begge biogeografiske regioner. Arten er udbredt i Danmark. Grundig landsdækkende undersøgelse i 1940'erne viste at den var til stede i mere end 10.000 vandhuller, men udbredelsen er gået tilbage siden da. Vandhullerne blev genbesøgt ved atlasregistrering i perioden 1976 til 1986. Resultaterne af atlasundersøgelsen viste, at antallet af vandhuller med arten var faldet - med 50 % i gennemsnit over 40 år (fra 1946 til 1976-1986). Denne tendens er fortsat. Det anslås at ca. 80 % af de danske bestande findes i landbrugslandskaber og 20 % i semi-naturlige og naturlige landskaber eller i skoven. Artens bevaringsstatus er ukendt.

 

Lys skivevandkalv (Habitatdirektivet bilag II og IV)
Arten findes kun i Danmarks kontinentale biogeografiske region, hvor deres bevaringsstatus er ugunstig. Arten er tidligere fundet mange steder i Danmark, men er de sidste 10 år kun fundet 3 steder. Indsatsen i naturområdet Vaserne skal sikre arten på det ene af disse steder og med yderligere indsats langs Mølleå er det målet at forøge artens mulige yngleområder. 

 

Stor kærguldsmed (Habitatdirektivet bilag II og IV)
Arten findes kun i det østlige Danmark, hvor deres bevaringsstatus er ugunstig. Arten har altid været sjælden i Danmark, men er gået tilbage i løbet af de sidste hundrede år. Efter tilbagegangen i 1900-tallet findes arten nu kun ved nogle få søer eller vandhuller på Sjælland og Falster, og det er uvist om arten stadig forekommer på enkelt lokalitet i Midtjylland. Tilførsel af næringsstoffer og tilgroning af søer truer de sidste ynglesteder for arten. Det netop afsluttede LIFE-projekt Dragonlife (henvisning: http://www.amphi-consult.dk/index.php/internationale-life-projekter/135-dragonlife) bidrog til at sikre arten de fleste steder hvor den findes. Med projektets indsats Vaserne kompletteres indsatsen for denne art i Danmark.

 

 

Faktabox:

Habitatdirektivets bilag II og IV.

Arter opført på bilag IV er af fællesskabsbetydning, og det gælder: at land- og skovbrug skal tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for dyrene ikke forringes; at der er forbud mod ødelæggelse af yngle og rasteområder; at dyrene eller deres æg ikke må indsamles; at myndighederne skal sikre sig, at de ikke tillader eller planlægger aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder.

Arter opført på bilag II kræver så streng beskyttelse at der er udpeget habitatområder (Natura 2000), hvor der skal tages særligt hensyn og hvor der ikke å foretages indgreb, der forringer artens udbredelse.


Danmarks to biogeografiske regioner.

En biogeografisk region er et område der har lighedspunkter i klima, højde og geologi og dermed giver ensartede betingelser for naturtyper og arter.  Danmark er delt i to biogeografiske regioner. Den atlantiske biogeografiske region er kendetegnet ved milde vintre, kølige somre, jævn fordeling af nedbøren over hele året og forsinkede årstider (havet skal have tid til at blive varmet op om sommeren og tid til at blive kølet ned om vinteren). Den kontinentale biogeografiske region er kendetegnet ved køligere vintre og varmere somre, større temperaturudsving over døgnet og hurtigt skift mellem varmt og køligt vejr. Grænsen mellem de to biogeografiske regioner går i Danmark ned gennem Jylland.