Naturen er truet

På trods af mange lodsejeres gode drift af naturarealerne, er de særlige naturtyper langsomt ved at forsvinde. En blanding af manglende drift, tilførsel af næringsstoffer, dræning og mangel på plads truer naturområderne og gør, at naturtyperne mister deres kvalitet eller langsomt forsvinder.
Truslerne mod naturområderne forstærker desværre hinanden. Dræner man fugtige arealer vil det ofte medføre, at det gror til med nogle få og almindelige plantearter. Tilgroningen sker hurtigere, når der er mange næringsstoffer. Helt galt er det, hvis arealet ikke græsses eller plejes på anden måde.

Her kan du læse om de trusler, der ofte er i rigkær og kildevæld:


Tilgroning
De fleste lysåbne naturtyper er afhængige af græsning eller høslæt – ofte som led i en ekstensiv landbrugsdrift. Hvis driften stopper, kan naturen gro helt til. Det kan ske både med høje urter og/eller træer og buske. Hvis arealet gror til med træer eller buske er det mere ødelæggende for området, da den oprindelige vegetation hurtigere forsvinder. Gror arealet til med høje græsser eller urter vil de oprindelige arter ”holde ud” længere og området kan på den måde nemmere reddes.

 

Forkert vandstand
Vandindvinding eller afvanding med grøfter, dræn eller pumper gør naturarealerne mere tørre og forandrer derfor den natur, der findes på arealerne. Forandringen sker for eksempel ved, at den karakteristiske og særlige vådbundsvegetation (planter som er tilpasset fugtig og våd bund) erstattes af en vegetation, der består af mere almindelige og konkurrencedygtige tørbundsarter. 

 

For mange næringsstoffer
Tilførsel af for mange næringsstoffer forskyder konkurrencen og forholdet mellem plantearterne. Store, almindelige og hurtigt voksende planter vil få en fordel og vil erstatte og fortrænge de lavere og mere nøjsomme planter. En øget næringsstoftilførsel vil give en mere ensartet og generel højere vegetation på naturarealerne.

 
For lidt plads
Med samfundsudviklingen skal der være plads til mere infrastruktur, landbrug og industri samt flere og større byer. Naturområderne bliver gradvist mindre og mere opsplittede. En større afstand mellem naturområderne betyder, at både dyr og planter har svære ved at sprede sig mellem områderne. Samtidig vil arterne have svære ved at overleve hvis området tilmed er mindre, da der ikke er plads til at flytte- eller udvikle sig indenfor området. Små og opsplittede naturområder er med andre ord sårbare. Kvaliteten bliver automatisk dårligere og arterne uddør. 

 

Invasive arter
Planter og dyr, som ikke oprindeligt hører til den danske natur, kommer, slår sig ned og indtager plads, føde eller lys fra de arter, der oprindeligt findes i området. De invasive arter er en trussel, fordi deres inddragelse af plads, føde og lys sker meget hurtigere end hos de oprindelige arter. Samtidig kan en enkelt invasiv art på kort tid inddrage et areal, hvor til sidst kun den findes.